Flemming Rendbo
Flemming Rendbo er blevet kaldt “ Manden, der maler på ting”. Stilen er præget af en forkærlighed for rustikke materialer præget af tidens tand. Drivtømmer, møbeldele, loppetorvsfund og meget andet tages i anvendelse til værkerne, der ofte rummer en finurlig humor. Ikoniske portrætter og fantasifulde objekter skabes med udgangspunkt i naturens og kulturens inspirationskilder. Flemming Rendbo har i mange år været underviser i billedkunst, kunstkonsulent og foredragsholder og er tilknyttet kunstnerboligen ART 56* i Hvide Sande.